HOTEL I KØBENHAVN PÅ BYENS BEDSTE ADRESSER:
Arp-Hansen Hotel Group omfatter:
hotel Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, Grand Hotel, hotel The Square, hotel Copenhagen Island, hotel Copenhagen Strand, Hotel Opera og Gentofte Hotel.
Vi råder over mere end 1.700 værelser i København svarende til ca.17% af hotel kapaciteten i København. Det er koncernens målsætning på alle områder – kvalitet, kunde-, gæste- og medarbejdertilfredshed, samt uddannelsesmæssigt - at være blandt de absolut bedste i branchen.





71 Nyhavn Hotel - Et charmerende hotel i Nyhavn, København
En sublim beliggenhed i København er ikke det eneste der gør dit hotelophold uforglemmeligt
71 Nyhavn Hotel er et stilfuldt og stemningsfyldt 4 stjernet hotel beliggende for enden af Nyhavn med udsigt over havnen i "Suhrs" gamle pakhus fra 1804. Fra hotellet er der kun få minutters gang til Amalienborg Slot, Kongens Nytorv og Strøget.
Der er i alt 150 hotelværelser og suiter, alle elegant indrettet, så det passer i stilen til det smukke gamle pakhus.
Hotellet har et dejligt mødelokale, som er velegnet til bestyrelsesmøder og andre mindre private møder. Samtidigt byder nyrenoverede Restaurant Pakhuskælderen på en udsøgt gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.



Imperial Hotel - mødet med det eksklusive
Imperial Hotel er et dynamisk 4-stjernet hotel, der med det ypperste af klassisk dansk design og moderne arkitektur udstråler kvalitet og god smag. Med kun få minutters gang til Tivoli, Rådhuspladsen og Strøget ligger hotellet i hjertet af København.
Hotellet er blevet renoveret fra kælder til kvist. Alle 267 værelser har fået nye sove- og badeværelser, og lobby og restaurant er blevet moderniseret. Hotellet har aircondition overalt og gratis internet på både værelser og i lobbyen.
I Imperials konferenceafdeling kan vi garantere dig perfekte faciliteter for op til 200 personer med dagslys, ergonomiske stole og aircondition.



Grand Hotel - et hyggeligt hotel i hjertet af København
Det klassiske og hyggelige Grand Hotel på Vesterbrogade er en god adresse, når man vil bo centralt i København. Den charmerende bygning er opført i 1890 og har Tivoli og Hovedbanegården som naboer.
Grand Hotel har 161 smagfuldt indrettede værelser i lyse og venlige farver. Alle værelser har gratis trådløst internet.
Hotellets restaurant, Ristorante Frascati, serverer det bedste fra det originale italienske køkken i en hyggelig og uformel atmosfære. Om sommeren kan man nyde det pulserende Københavnerliv i restaurantens fortovscafé.



Hotel The Square, København - Cool & Trendy hotel i centrum af København
Med sin varme imødekommende atmosfære og stramme minimalistiske linjer, er hotel The Square i København en design perle i centrum af København, midt på Rådhuspladsen.
Hotel The Square i København, er det naturlige valg, både når det gælder forretning og fornøjelse.
Rådhuspladsen, Strøget, Tivoli - Alt ligger indenfor gåafstand. Københavns Hovedbanegård ligger lige om hjørnet hvorfra der er gode togforbindelser til Københavns Lufthavn, Ørestadsforbindelsen og Sverige.


Hotel Copenhagen Island - med udsigt over Københavns Havn
Med suverænt stilsikkert design af Utzon og en fantastisk beliggenhed ved Københavns Havn er hotel Copenhagen Island et perfekt udgangspunkt for et besøg til København.
Topmoderne kvalitet præger hele hotellet, der udover 325 værelser med air condition, gratis trådløst internet og fladskærms TV, også har et lille eksklusivt fitnesscenter. The Harbour er hotel Copenhagen Islands spændende restaurant med en uovertruffen udsigt op ad havneløbet.
Hotel Copenhagen Island byder også på inspirerende konferenceoplevelser. Lys, glas og vand skaber et helt unikt miljø, hvor lækkert design, moderne komfort og suveræn service går op i en højere enhed.



Hotel Copenhagen Strand - Et charmerende maritimt hotel
Det 3-stjernede hotel Copenhagen Strand har til huse i København i et af havnefrontens oprindelige pakhuse, der er dateret tilbage til 1869. De gamle bygninger er smukt restaureret, og indretningen er holdt i en rustikt og let maritim stil.
Hotel Copenhagen Strand har i alt 174 hyggelige og velindrettede værelser. Hotellet ligger centralt i København kun et stenkast fra Nyhavn og Strøget. Med let adgang til Ørestaden, Københavns lufthavn samt busser og tog, er hotel Copenhagen Strand nem at komme både til og fra.



Blandt lindetræer i en fredelig sidegade til Kgs. Nytorv ligger det tre stjernede Hotel Opera, med naboer som Det Kgl. Teater og det stemningsfulde Nyhavn. Hotel Opera ligger kun 2 minutters gang fra busser og Metro og shopping muligheder på Strøget.
Hotellets 91 stilfulde værelser er individuelt og klassisk indrettet. I stil med resten af hotellet er værelserne og lobbyen indrettet i klassisk engelsk stil, som er med til at skabe en charmerende og rolig atmosfære.



Velkommen til det gennemrenoverede Gentofte Hotel
Ønsker du at bo i smukke og fredelige omgivelser kun 8 km fra København centrum, så er Gentofte Hotel det oplagte valg. Her er en hyggelig og intim krostemning. I 2008 blev hele hotellet renoveret og alt står nu moderne og indbydende til dit ophold.
Vi råder over 98 charmerende værelser. Vores konference- og mødelokaler er lyse og venlige. Der er 12 forskellige at vælge imellem, og vi har plads til op til 100 personer. Der er gratis trådløst internet på hotellet.