71 Nyhavn Hotel

Velkommen til 71 Nyhavn Hotel

Photo by: Caitlin Collins | Source: Caitlin Collins

I Københavns smørhul ligger ikoniske Nyhavn, der fortæller historier helt tilbage fra 1600-tallet. Historier om en kanal, der har været merkantilt centrum for Østersøens søfart, senere hen som et sted for snalrede sømænd, glædespiger og daglige politipatruljer… til i dag at være forvandlet til en summende og kulturhistorisk tidslomme, der har notorisk tække, både internationalt og lokalt.

Det er også hér, i to af stedets fredede pakhuse på kanalens solside, 71 Nyhavn Hotel ligger. Vi glæder os til at byde dig velkommen bag de rå murstensfacader, der bærer præg af tidens tand… men gemmer på underspillet elegance og unikke oplevelser.

Overnat bag mure, der fortæller og forkæler

Som gæst hos os vågner du op i en eksklusiv og tilbagelænet atmosfære, skærmet fra larm, men tæt på byens liv og blide bølgeskvulp. For vores hotel, der fordeler sig i Det Røde Pakhus fra 1805 og Det Gule Pakhus fra 1830, ligger både som det sidste i husrækken og i første parket ved Københavns Havn.

De gamle bygninger danner derfor en autentisk ramme om i alt 130 Executive-værelser og suiter. Fra mange af disse kan du nyde en direkte udsigt til den let dansende havneflade, lystfiskerbåde og snapshot-ivrige turister. Ligesom resten af hotellet bærer alle vores værelser en rød tråd af underspillet elegance og skandinavisk stil. Særligt fra de rå bjælker af pommersk fyr, der udgør skelettet i vores historiske hotel.

Smagsoplevelser og finurlige fortællinger

Den gamle pakhuskælder gemmer på vores morgenmadsrestaurant – og hér kan du ikke kun stille dagens første madlyst, men også videlyst. For mens du fylder tallerkenen med alt lige fra omeletter og pandekager fra live-cooking-stationen til smørduftende croissanter og portionsglas med skyr, sprødt drys og bær, kan du læse små fortællinger og historiske aha-anekdoter. Det koncept kalder vi for ’Morgenfortællinger’.

Dus med en værtskabsmatros

Den ånd, krønike og intime atmosfære, der knytter sig til vores adresse, får én til at glemme tiden og telefonen, sænke skuldrene og falde i dybe snakke. Ja, i al sin enkelhed bare nyde dét, der sker nu og her. Denne stemning går godt i spænd med vores værtskab - hvor vi sætter en stor ære i, at du føler dig hjemme og som noget ganske særligt.

For vi har både tid og lyst til at følge dig hen til elevatoren, spørge ind til dine oplevelser i storbyen og glædeligt dele ud af vores personlige favoritter blandt alt det, som København har at byde på. Det er måske også grunden til, at vi for flere år tilbage hørte os omtalt som ’værtskabsmatroser’… og dén titel får os stadig til at trække på smilebåndet.

I gåafstand til kongelig kulturarv, shopping og spisesteder

Du kan ikke blot opleve ’stedets ånd’, når du opholder dig på 71 Nyhavn Hotel, men også når du bevæger dig uden for hotellet. Vi kan varmt anbefale dig at slentre ned langs Nyhavn, hvor du har de smalle, maleriske huse, der står side om side som farveblyanter i et udfoldet penalhus på den ene side og de svajende fiskerbåde på den anden side.

Du kan fortsætte gåturen til Kongens Nytorv og Strøget samt opleve nogle af Københavns seværdigheder såsom Amalienborg og Christianshavn. Fristes du til at bevæge dig uden for centrum, kan du stige på både metro og busser lige rundt om hjørnet.

71 Nyhavn Hotel

Hotel med underspillet elegance og sublim beliggenhed ved Nyhavn i København. I 200 år har Nyhavn 71 været placeret mellem havnens skumsprøjt og livets gang i Nyhavn.

Photo by: Terry Mclaughlin | Source: Visit Copenhagen
Amalienborg og Amaliehaven

Amalienborg er regentparrets vinterresidens. Det smukke slotsanlæg består af 4 palæer, og Christian den Vll’s palæs storslåede lokaler er åbent for offentligheden.

Photo by: (c) World Mappers | Source: Visit Denmark
Nyhavn

Nyhavn er Københavns havneperle. Her er der spændende små restauranter og in steder – historiske bygninger, museums og en Veteranskibshavn. Mange af de gamle huse er i dag bevaret, og det ældste hus stammer helt tilbage fra 1681.

Photo by: Joesboy | Source: iStock
Kongens Nytorv

Kongens Nytorv ligger for enden af Strøget op mod Nyhavn og er omkranset af smukke, gamle palæer. I midten står rytterstatuen af Kong Christian den 5. og hvert forår er det tradition at årets studenter fejrer dagen ved at danse rundt om statuenl.

Photo by: Daniel Rasmussen | Source: Visit Copenhagen
Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater blev grundlagt i 1748 og rummer skuespil, opera, ballet og orkester – alt i samme hus. Teateret tilbyder forestillinger til dig som ønsker en spændende og anderledes oplevelse.

71 Nyhavn Hotel ligger i centrum af København, nærmere bestemt ved Københavns Havn. Herfra er diverse offentlige transportmidler lettilgængelige.


  • Parkeringshus nær hotellet
  • 57 m til havnebus (havnebus 991, 992)
  • 650 m til Kongens Nytorv (metro)
  • 210 m til nærmeste bus (bus 66)

Værelser og suiter

Hvis vores vægge kunne tale, ville de fortælle dig historier om hårdtarbejdende søfolk, klirrende rigsdaler og sækkevis af eksotiske krydderier. Selvom vores gamle pakhusmure ikke kan sætte ord på livet i Nyhavn gennem de sidste 200 år, får du stadig en udtrykkelig fornemmelse af stedets ånd og historiens vingesus.

For som gæst på 71 Nyhavn Hotel kan du glæde dig til et eksklusivt hotelophold og vågne op under årede bjælker af pommersk fyr, der løber side om side i vores fredede bygninger. De rummer i alt 130 Executive-værelser og suiter, som fordeler sig i Det Gule Pakhus og Det Røde Pakhus. Uanset dit valg får du vores morgenmadsbuffet inkluderet i dit ophold.

Suite Deluxe View

Vores Suite Deluxe View er med over 50 kvm det helt rette valg til dig, der ønsker en ’crème de la crème’-hoteloplevelse under dit ophold i København. Vi følger dig til din suite og din private entré, hvorfra du har adgang til to værelser, som begge er indrettet med en stor dobbeltseng fra luksusmærket Carpe Diem.

Når du vågner op under værelsernes blotlagte bjælker af pommersk fyr, kan du starte dagen med en inkluderet buffet og morgenfortællinger i vores morgenmadsrestaurant.

De franske glasdøre i suiten lader masser af dagslys passere og giver dig også en udsigt til det rige havneliv og Inderhavnsbroen, der forbinder bydelen med Christianshavn.

Suiten byder også på gratis minibar, eksklusive badeprodukter fra Karmameju samt friskbrygget kaffe og te fra Nespresso-maskinen.

Suite Deluxe View: Over 50 kvm og to dobbeltsenge à 180 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Junior Suite Deluxe View

Vores Junior Suite Deluxe View-værelser er det ideelle valg til dig, der sætter pris på luksuriøse rammer og indstrømmende lysindfald.

Disse Juniorsuiter ligger i vores røde havnevendte pakhus, hvorfor nogle Juniorsuiter har en direkte udsigt til det dansende vandspejl i Københavns Havn og Nyhavn. Her kan du også nyde en siddende pause i sofaarrangementet, måske mens du betragter det summende liv på havnen.

Efter en nats søvn på en stor dobbeltseng fra det eksklusive mærke Carpe Diem kan du glæde dig til en inkluderet buffet og morgenfortællinger i vores morgenmadsrestaurant.

Juniorsuiten byder desuden på fri brug af kaffe og te fra Nespresso-maskinen, morgenkåbe, slippers og eksklusive Karmameju-badeprodukter.

Junior Suite Deluxe View: 25 kvm og en dobbeltseng på 180 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Junior Suite Deluxe

Vores Junior Suiter Deluxe ligger i Det Røde Pakhus, hvor nogle af disse værelser er ideelle til den lille familie, da de er indrettet med sovesofa. Alle Junior Suiter er rammet ind af blotlagte fyrbjælker, og hér finder du ro for natten i en eksklusiv dobbeltseng fra Carpe Diem.

Du kan også glæde dig til en inkluderet morgenmad, fri brug af kaffe og te fra Nespresso-maskinen, morgenkåbe, slippers og eksklusive badeprodukter fra Karmameju.

Junior Suite Deluxe: 25 kvm og en dobbeltseng på 160 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Junior Suiter

Vores lyse Junior Suiter er det oplagte valg for dig, der ønsker et luksusophold på toppen af København. I disse eksklusive kvistværelser kan du opholde dig uforstyrret, da rummene fordeler sig på to etager, den ene med separat soveafdeling og en luksusseng fra Carpe Diem og den anden med opholds- og arbejdsplads.

Som gæst i Junior Suiten får du også inkluderet morgenmadsbuffet og fri brug af kaffe fra Nespresso-maskinen. Du kan også se frem til morgenkåbe, slippers, eksklusive badeprodukter fra Karmameju og et varmt boblebad i badekaret.

Junior Suite: 22 kvm og en dobbeltseng på 160 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Executive Double Deluxe View

Vores Executive Double Deluxe View-værelser på den solvelsignede sydside i Det Røde Pakhus giver dig enten en direkte udsigt til den vidtstrakte havn eller til bylivet og de tøjrede både langs Nyhavn.

Værelserne har et indstrømmende lysindfald og byder på forkælelse af både smagsløg og sind, da der blandt andet venter dig en inkluderet morgenmad, Nespresso-maskine, en stor luksusseng fra Carpe Diem, morgenkåbe, slippers samt badeprodukter fra Karmameju.

Executive Double Deluxe View: 23 kvm og en dobbeltseng på 180 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Executive Double View

Vores Executive Double View-værelser i den østvendte gavl forkæler dig med en direkte udsigt til skibe og bølgetoppe i Københavns Havn. Hér venter dig en luksuriøs nattesøvn i en dobbeltseng fra Carpe Diem samt en inkluderet morgenmadsbuffet.

Derudover inviterer værelset til selvforkælende stunder, da du blandt andet kan nyde godt af eksklusive badeprodukter fra Karmameju, morgenkåbe, slippers og en friskbrygget kop på Nespresso-maskinen.

Executive Double View: 20 kvm og en dobbeltseng på 160 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Executive Double Deluxe

I vores Executive Double Deluxe-værelser, der har kig til det modsatte pakhus, kan du få et eksklusivt hotelophold med et ekstra touch af selvforkælelse. For hér venter dig en luksussøvn i en dobbeltseng af mærket Carpe Diem.

Derudover kan du glæde dig til blandt andet inkluderet morgenmad, badeprodukter fra det danske luksusmærke Karmameju, fri brug af kaffe fra Nespresso-maskine samt et lyst badeværelse med gyldne finesser.

Executive Double Deluxe: Min. 20 kvm og en dobbeltseng på 160 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Executive-værelser

Vores Executive-værelser, der har kig til det modsatte pakhus, er det ideelle valg til dig, der ønsker hotellets mest prisvenlige værelseskategori. Hér kan du glæde dig til en inkluderet morgenmad, luksuriøs nattesøvn i en Carpe Diem-seng, eksklusive badeprodukter fra Karmameju samt nyde gratis kaffe og te fra værelsets Nespresso-maskine.

Vi tilbyder Executive-værelser som henholdsvis enkeltværelser og dobbeltværelser.

Enkeltværelse: 14 kvm og en enkeltseng på min. 140 cm.

Dobbeltværese: 20 kvm og en dobbeltseng på 160 cm.

Læs mere om værelser på 71 Nyhavn Hotel

Faciliteter og services

  • Gratis Wi-Fi på hele hotellet
  • Aircondition på alle værelser
  • Check-in fra kl. 15:00*
  • Check-out før kl. 12:00*
  • Morgenmad på hverdage kl. 06:30-10:30
  • Morgenmad i weekenden kl. 07:00-11:00
  • Restaurant Il Rosmarino
  • Elevator
  • 24-timers reception
  • Roomservice mandag til lørdag kl. 12:00-22:00
  • Roomservice søndag kl. 16:30-21:30
  • Safetyboks på alle værelser
  • Cykel- og biludlejning
  • Gratis brug af computer i lobby 
  • Vaske- og renseservice
  • Strygesæt på alle værelser
  • Mulighed for forskellige hovedpuder
  • Babysitter

*Tidligere check-in og senere check-out er mulig efter forespørgsel.

71 Nyhavn Hotel

Nyhavn 71
1051 København K, Danmark
Tlf. +45 3343 6200
71nyhavnhotel@arp-hansen.dk


Besøg hjemmesiden

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene