Copenhagen Island

Velkommen til Copenhagen Island

Udsigten til vand får os til at slappe af, slippe tankerne og finde ny energi. Og det giver os godt helbred og livskvalitet. Så i en storby, hvor livet er pulserende, og tempoet er højt, er blå bølger særligt vigtige og gavnlige, men de er af samme grund svære – og sjældne – at nyde i en uforstyrret atmosfære. Som gæst på Copenhagen Island er du omkranset af et krusende vandspejl i Københavns Havn. Her kan du opleve storbyen fra sin stille og salige side, samtidig med at du er tæt på centrum og ombejlede seværdigheder. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Træd ind i kunstneriske glasrammer

Lys, luft og glas er det gennemgående tema i vores Kim Utzon-tegnede hotel. Og du vil opleve det, allerede når du træder ind i foyeren, hotellets hjerte, som ligger i et 7-etagers glastårn, udsmykket af højglansflader og blå glaskunst fra Lin Utzon. Her bliver du blandt andet mødt af store mængder lysindfald, der kaster en krystallisk refleksion fra det omkringliggende vandspejl i havnen.

Hold dine møder og konferencer hos os

Du og dine mødedeltagere er i gode og professionelle hænder hos os. I får en personlig vært eller værtinde, som tager varmt imod jer og sørger for at bringe jer gnidningsløst gennem dagens program. Hvis I trænger til frisk luft og gerne vil vende tilbage til mødebordet med kreative idéer eller problemløsninger, kan I med fordel flette lidt ’walk and talk’ ind i jeres agenda – og gå en tur langs havnepromenaden.

Nyd din morgenmad, frokost, middag – og fest – hos os

Bag en skrånende og glasindrammet facade ligger vores restaurant The Harbour i første parket ved havnefronten. Her er du omgivet af vand og levende lysindfald, mens du spiser dagens måltider. Du kan starte dagen med vores morgenmadsbuffet eller brunchtallerkener, som fx byder på nybagt brød, ost, kødpålæg, marmelader, æg, pølser og bacon, yoghurt og friskskåret frugt. Til frokost og aften kan du, både som hotelgæst og sulten forbipasserende, nyde vores a la carte-retter – og råvarerne og smagene på din tallerken er altid fulde af ’saft og kraft’, da vi ændrer menukortet i takt med sæsonerne.

The Harbour har plads til 226 siddende gæster og skaber derfor lyse, festlige rammer for alt lige fra fødselsdage og barnedåb til konfirmationer og bryllupper.

Tæt på storbyens oplevelser og must-sees

Som gæst på Copenhagen Island bor du i gåafstand til Kødbyens hippe spisesteder og pulserende natteliv, Hovedbanegården, Tivoli og CNN-hædrede badespots. Du kan også trække i løbeskoene og lade dem føre dig ad løbestierne langs havnepromenaden.
Copenhagen Island

Elegant designperle med superb beliggenhed ved vandet.

Tivoli entré
Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden.

Læs mere

Photo by: Kødbyens Fiskebar | Source: Visit Copenhagen
Kødbyen

Kødbyen er der hvor størstedelen af byens fødevaregrossister hører til, især kødgrossister, deraf navnet. Side om side med slagterierne ligger restauranter og et pulserende natteliv, som er et mekka for byens hipstere.

Læs mere

Photo by: VisitCopenhagen | Source: VisitCopenhagen
Fisketorvet

Fisketorvet Shoppingcenter er beliggende ved havnefronten. Med sine 120 butikker, adskillige caféer og restauranter er centret et af Danmarks største.

Photo by: Astrid Maria Rasmussen | Source: VisitCopenhagen
Havnebadet

Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad i det centrale København, der tiltrækker alt fra børnefamilier, motionssvømmere til strandløver fra hele byen.

Copenhagen Island ligger ved Københavns Havn og få skridt fra Fisketorvet. Fra hotellet er diverse offentlige transportmidler lettilgængelige.


  • Parkeringspladser tilknyttet hotellet
  • 450 m til Dybbølsbro Station (S-tog)
  • 180 m til nærmeste bus (bus 34, 97N)

Værelser og suiter

Som gæst på Copenhagen Island får du den 4-stjernede og uforstyrrede ’vibe’ ind under huden, da vores 326 lyse og rummelige værelser ligger indrammet af vand i første parket ved Københavns Havn. Vi tilbyder værelser inden for 5 kategorier, hvor størstedelen har direkte havneudsigt fra gulv til loft. Designet har en rød tråd af maritime udsmykninger, farver og flader. Som du måske vil lægge mærke til, tager sengegærdet form som et hvidt sejl, sengebordene står som metalliske skibsmaster, og minibaren er lavet af det åremønstrede palisandertræ, som er kendt fra luksuriøse yachter.

Standard

Vores lyse Standardværelser er det prissikre valg under dit ophold i København. Her venter dig en vid udsigt over det københavnske bybillede, og du kan desuden glæde dig til gratis Wi-Fi, badekar med brus samt stikkontakter med usb-porte ved sengegavlen. Vi tilbyder Standardværelser som både enkeltværelser, dobbeltværelser og værelser med separate senge.

Enkeltværelse: 14 kvm og en enkeltseng på 80 cm.

Dobbeltværelse: 19 kvm og en dobbeltseng på 160 cm eller 2 senge à 80 cm.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

Superior

I vores lyse Superior-værelser kan du nyde en himmelåben og direkte udsigt til vandet fra din franske altan og samtidig se frem til mere plads end på et Standardværelse. Dit værelse byder foruden på gratis Wi-Fi, stikkontakter, badekar og brus og usb-porte. Vi tilbyder Superior-værelser som både enkeltværelser, dobbeltværelser og værelser med separate senge. Der er desuden mulighed for opredning til én person på sovesofa i enkelte af værelserne.

Enkeltværelse: 14 kvm og en enkeltseng på 80 cm.

Dobbeltværelse: 21 kvm og en dobbeltseng på 160 cm eller 2 senge à 80 cm.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

Executive

I vores lyse og rummelige Executive-værelser får dit storbyophold et luksuriøst pift. For her kan du svøbe dig i badekåbe og slippers, mens du nyder en himmelåben og direkte udsigt til havnebadet fra din private balkon. Værelset byder foruden på gratis Wi-Fi, badekar med brus, badeprodukter fra luksusmærket Karmameju samt stikkontakter og usb-porte. Vi tilbyder Executive-værelser som både dobbeltværelser og med separate senge. Værelser med separate senge ligger i stuen og på 1. etage.

Enkeltværelse: 14 kvm og en enkeltseng på 80 cm.

Dobbeltværelse: 21 kvm og en dobbeltseng på 160 cm eller 2 senge à 80 cm.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

Junior Suite

I vores tre Junior Suiter og Junior Suite Deluxe kan du få et gennemført luksuriøst og tilbagelænet storbyophold i lyse og luftige værelser. For her kan du svøbe dig ind i badekåbe og slippers, mens du nyder en panoramisk og direkte udsigt til havnebadet fra sofaarrangementet. Alle Junior Suiter byder på gratis Wi-Fi, kaffemaskine med gratis kaffekapsler, to separate elevationssenge, badekar med brus, badeprodukter fra luksusmærket Karmameju samt stikkontakter og usb-porte. Bor du i Deluxe-suiten, kan du desuden se frem til din egen private balkon.

Junior Suiter og Junior Suite Deluxe: 32 kvm og 2 elevationssenge à 90 cm.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

3-personersværelse

I vores lyse 3-personersværelse kan du fuldende den fælles storbyoplevelse med din familie eller venner. For hér kan I nyde hinandens selskab, måske mens I betragter den direkte udsigt til havnebadets vandspejl. I kan også glæde jer til badekar med brus, minibar, TV og faciliteter med gratis kaffe og te. Desuden kan I holde jeres daglige rutiner i hævd, da værelset byder på komplet badesæt, strygesæt og hårtørrer.

3-personersværelse: 21 kvm, en 2 senge à 80 cm og 1 ekstra opredning på 80 cm.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

Allergivenlige værelser

Som vores gæst kan du nyde en uforstyrret søvn i et allergivenligt værelse. Disse byder på trægulve, dyner med fyld af hulfibre og bolster i bomuld/polyester samt puder med fyld af kuglefibre og bolster af bomuld/cambric. Sengetøj og håndklæder bliver udelukkende vasket med allergivenlige midler. Derudover gør vi dit allergivenlige værelse rent med rengøringsmidler fra den grønne produktserie Oasis Pro.

Hvis du har støvallergi, anbefaler vi, at du ikke bruger airconditionanlægget, da det spreder støv i værelset. Blandt tekstiler er der gardiner, sengetæppe, pyntepude og stolebetræk i Alcantara-stof i værelserne.

Vi tilbyder allergivenlige værelser som både enkeltværelser, dobbeltværelser og med to separate senge inden for alle værelseskategorier.

Enkeltværelse: Enkeltseng på 80 cm.

Dobbeltværelse: Dobbeltseng på 160 cm eller 2 senge à 80 cm.

Har du spørgsmål eller ønske at forespørge om vores allergivenlige værelser, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere om værelser på Copenhagen Island

Faciliteter og services

  • Gratis Wi-Fi på hele hotellet
  • Aircondition på alle værelser
  • Check-in fra kl. 15:00
  • Check-out før kl. 12:00
  • Express check-out
  • Morgenbuffet på hverdage kl. 06:30-10:00
  • Morgenbuffet i weekenden kl. 07:00-11:00
  • Parkeringsfaciliteter
  • Fitnesscenter
  • Restaurant The Harbour med havneudsigt
  • Hyggelig bar med havneudsigt
  • Elevator
  • 24-timers reception
  • Roomservice mandag til lørdag kl. 17:00 – 24:00 (sidste bestilling af mad kl. 22.00)
  • Bagageopbevaring
  • Cykel- og biludlejning
  • Møde- og konferencelokaler
  • Lounge
  • Vaske- og renseservice samme dag
  • Udlån af strygesæt
  • Røgfrit hotel
  • Medlem af Hjertestarter-netværket
  • Morgenvækning

Copenhagen Island

Kalvebod Brygge 53
1560 København V, Danmark
Tlf. +45 3338 9600
copenhagenisland@arp-hansen.dk
Besøg hjemmesiden

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene