ENGLISH / SVENSKA / NORSK

Historie

Grundstenen til det familieejede Arp-Hansen Hotel Group blev lagt i 1960 da murermester Alf Arp-Hansen købte Gentofte hotel. Oprindeligt var det hans hensigt at omdanne hotellet til ejerlejligheder, men som Gentofteborger støttede han imidlertid tanken om at bevare hotellet, der kan dateres tilbage til 1100-tallet. Han iværksatte derfor i stedet en tilbundsgående renovering af de gamle bygninger.

Siden da har Arp-Hansen Hotel Group bygget og ombygget, samt købt og solgt adskillige hoteller, der alle har det til fælles, at de er centralt beliggende på de mest attraktive adresser i København.

8 af hotellerne er opført i allerede eksisterende bygninger, hvor det har ligget Arp-Hansen Hotel Group på sinde at bevare bygningernes særpræg og individualitet. Således er hotellerne stilmæssigt meget forskellige fra hinanden, men alle har det til fælles at de fokuserer på den enkeltes gæst gode oplevelse i et hus med historie og atmosfære.

Copenhagen Island, som åbnede i 2006, er en stilsikker design perle, der ligger med direkte udsigt over Københavns Havn.

Wakeup Copenhagen, er et moderne lavprishotel, som er det første af sin slags i Arp Hansen Hotel Group. Hotellet åbnede i september 2009. Begge hoteller er designet og opført af Kim Utzon.

1. juli 2010 åbnede Tivoli Hotel - Københavns første temahotel. 396 værelser på Kalvebod Brygge, med eventyr for familien og moderne mødefaciliteter til den forretningsrejsende. Integreret med Tivoli Hotel har vi opført Tivoli Congress Center med plads til 4.000 gæster.

Vi glæder vi os til at byde dig velkommen til Danmarks smukkeste konferencefaciliteter.  

Velkommen til Arp-Hansen Hotel Group.