Seværdigheder i København centrum

København er en åben mangfoldig by, hvor du kan udfordre dig selv hele året rundt og opleve en by i bevægelse. Ligegyldig hvilken bydel du befinder dig i, har du enten vand eller parker i nærheden, hvor du kan møde byens borgere udfolde sig. Det meste af året bliver de åbne områder brugt til arrangementer, der spænder vidt mellem skøjteløb, gourmetmarked og koncerter etc. København K har det hele, og seværdighederne ligger side om side. 

Det historiske København K

København K er byens hjerte. Gå på opdagelse i byens historie og følg med på de gåsehudsfremkaldende byvandringer, der fortæller herlige historier om svundne tider i København. Turen leder dig rundt til mange seværdigheder i Københavns centrum blandt andet til Pisserenden, der er den folkelige betegnelse for nogle af de ældste stræder i indre København, der først sent blev tilsluttet kloakeringssystemet.

Også Pistolstræde, der er formet som en pistol og navngivet derefter, er en af byens få snævre gader eller gange, der stadig er tilbage. Området omkring Nyhavn byder også på et væld af historier fra en tid, hvor letlevende kvinder og handelsrejsende satte deres præg på kvarteret. Du kan blive præsenteret for fortællinger om både nutidige og historiske personligheder, som har bevæget sig dér og levet på godt og ondt. Søren Kierkegaard gik f.eks. i skole på Borgerdydskolen i det indre København fra 1921-1930. København K opleves på mange måder bedst til fods, så du kan kigge op på byens mange smukke bygninger.

Christian IV har sat sit præg på nogle af byens ældste bygninger som f.eks. Børsen, Rosenborg slot og Rundetårnet. Han ville gøre København til handelscentrum og mente derfor også, at det var nødvendigt med en børs. Byggeriet startede i 1618, men opnåede først sin nuværende skikkelse i 1883.

Du kan også opleve byens fortællinger fra vandsiden, hvor engagerede guider fortæller om byen på en kanalrundfart, der for de flestes vedkommende starter i Nyhavn. Læn dig tilbage og slap af med vennerne medbring evt. en lille madkurv, mens du får luft i ansigtet og oplever byens seværdigheder fra en anden vinkel. Slut dagen af med at besøge en af de mange delikate og hyggelige restauranter i indre by. 

Overnatning i København K. tæt på seværdighederne

Arp-Hansen Hotel Group har nogle af byens skønneste hoteller. Flere af dem ligger yderst centralt placeret omkring Kongens Nytorv. Forkæl jer med overnatning i skønne omgivelser og book et hotel i nærheden af seværdighederne i indre by.

Få skarpe tilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af skarpe tilbud og store besparelser på dit næste hotelophold.

Læs mere om tilbud

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene