Arp-Hansen Hotel Group
SVENSKA / NORSK
Pin it

Find smukke vintagefund i København

I København finder du nogle af de fineste og mest velrenommerede vintagebutikker i Nordeuropa. Vintage i København er blevet en værdig seværdighed i byen, hvis du har en svaghed for gammelt kvalitetstøj især fra de seneste 60 år. Tøjet er enten håndplukket internationalt eller udvalgt fra fine samlinger i Danmark. Nogle af de ældste og mest kendte ligger i latinerkvarteret også kaldet pisserenden. Hos Carmen og Fantasio i Larsbjørnsstræde kan du få næsten alt i accessories og smukke kjoler. Lige overfor ligger FN 92 der bliver drevet af Pauli Tvilling, der med sin passion for vintagekjoler giver en lyst til at gøre sig ekstra umage for at finde et unika der passer til den rette begivenhed. I FN92 finder du historiske fund fra det rette årti, så ligegyldig om du leder efter kostume til din næste fotosession, temafest eller din venindes bryllup kan du sandsynligvis finde det her. København er et ægte slaraffenland når det kommer til vintage, retro og second hand og hvert kvarter har sine af slagsen. De seneste år har antallet af vintagebutikker bredt sig og kvaliteten er ved mange af dem helt i top. Atelier Decor i Rømersgade har været drevet af den samme person i mere end 30 år – også her fornemmer du både ekspertisen og lidenskaben for de sidste 100 års mode. I Silkegade finder du en byens mest eksklusive vintagebutikker Ça Roule Ma Poule. Her finder du mærker som Chloé, Yves Saint Laurent, Dior, hvis du er vild med nogle af de ældre modeller. 

Ta’ en pause fra din vintagejagt

Efter en dag på jagt efter dine nye vintagefund kan du nyde din kaffe og kage på Danmarks ældste konditori, La Glace på Skoubogade 3, der kun ligger et stenkast fra Pisserenden. Desuden ligger der mange lækre restauranter både i det gamle latinerkvarter, men også i området omkring Kongens Nytorv. Hvis du gerne vil forkæle dig selv lidt, så prøv evt. en lækker bøf på MASH i bredgade eller Umami i Store Kongensgade, der er en fusion mellem det franske og japanske køkken. 

Overnat med Arp-Hansen i centrum

Slut dagen af med en overnatning på et af Arp-Hansen Hotel Groups skønne hoteller i centrum og nyd at du kan stå op i smuk by, hvor du er tæt på både seværdigheder, shoppingmuligheder og skønne restauranter. Book dit hotel i dag og glæd dig til dit ophold i København, der burde stå øverst på listen over byer med bedste vintagefund.