Pin it

Kulturnatten i København

Den 14. oktober 2016 er det tid til årets Kulturnat i København!

Fredag den 14. oktober 2016 går skolerne på efterårsferie, og så åbner byen op for den største tilbagevendende éndagsbegivenhed i København. Kulturnatten er en aften fyldt med festligheder, og arrangementet har i snart 20 år været en af Københavns mest afholdte og mest velbesøgte kulturbegivenheder.

Kulturnatten københavn

Tag til byfest på den årlige Kulturnat i København

Byen er pakket med spændende events, god stemning og summende byliv, når dørene åbnes til mere end 250 teatre, museer, kirker, parker og pladser, biblioteker og ministerier. Hvert år kan du glæde dig til sjove, anderledes og flotte arrangementer, der tilsammen er med til at vise, hvordan København formår at favne bredt, når kulturlivets sider får lov at skinne igennem på Kulturnatten.

Kulturnatten i København er en stor begivenhed for mange børnefamilier, der bruger aftenen til at fejre starten på efterårsferien. Byens skønne kulturliv smelter sammen og forenes i inspiration og glæde, som vi alle kan nyde godt af. Få oplevelser ud over det sædvanlige og vær med, når årets Kulturnat i København løber af stablen.

  

Hvor i København kan jeg opleve Kulturnatten?

Kort sagt er der dømt Kulturnat i hele København. Lige fra Indre By til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn. Arrangementet er for både børn og voksne, og med et Kulturpas kan du på Kulturnatten rejse frit med Metro, bus og tog. Kulturpas til børn under 12 er gratis.

Det gode ved København er, at du også kan cykle fra sted til sted og på den måde nå at opleve en masse forskellige kulturevents, inden aftenen er omme. Planlægger du din aften hjemmefra, har du gode chancer for at få skræddersyede oplevelser til den helt store guldmedalje.

Kulturnat i københavn

Program for Kulturnat i København

Programmet for Kulturnatten i København kan traditionen tro købes i en trykt version, så du kan have den med dig og holde øje med, hvilke arrangementer der er i gang time for time. Programmet for 2015 bød på et hav af forskellige muligheder, fx kanalrundfart, Kids News, kreative værksteder, rejseforedrag, grønlandsk korsang, udstillinger, rundvisninger, trommesang, sanseværksted, troldmandsskole, lysmesse, koncerter, midnatsgudstjeneste og så kunne du få dit ansigt på en filmplakat – blandt meget andet.

Følg med på Kulturnattens egen hjemmeside, når de er helt klar med årets program.

Book en overnatning på et af vores hoteller i København i forbindelse med Kulturnatten og slip for turen hjem. 

Dagens laveste pris

Dagens Laveste Pris

Er prisen afgørende, og vil du ikke gå på kompromis med standarden? Så er dette det ideelle tilbud til dig.

Nyhedsbrev

Er du endnu ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Se mere og tilmeld dig i dag. Så får du gode tilbud og inspiration til dit ophold i København.