Copenhagen Island

Velkommen til Copenhagen Island

Udsigten til vand får os til at slappe af, slippe tankerne og finde ny energi. Og det giver os godt helbred og livskvalitet. Så i en storby, hvor livet er pulserende, og tempoet er højt, er blå bølger særligt vigtige og gavnlige, men de er af samme grund svære – og sjældne – at nyde i en uforstyrret atmosfære. Som gæst på Copenhagen Island er du omkranset af et krusende vandspejl i Københavns Havn. Her kan du opleve storbyen fra sin stille og salige side, samtidig med at du er tæt på centrum og ombejlede seværdigheder. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Træd ind i kunstneriske glasrammer

Lys, luft og glas er det gennemgående tema i vores Kim Utzon-tegnede hotel. Og du vil opleve det, allerede når du træder ind i foyeren, hotellets hjerte, som ligger i et 7-etagers glastårn, udsmykket af højglansflader og blå glaskunst fra Lin Utzon. Her bliver du blandt andet mødt af store mængder lysindfald, der kaster en krystallisk refleksion fra det omkringliggende vandspejl i havnen.

Hold dine møder og konferencer hos os

Du og dine mødedeltagere er i gode og professionelle hænder hos os. I får en personlig vært eller værtinde, som tager varmt imod jer og sørger for at bringe jer gnidningsløst gennem dagens program. Hvis I trænger til frisk luft og gerne vil vende tilbage til mødebordet med kreative idéer eller problemløsninger, kan I med fordel flette lidt ’walk and talk’ ind i jeres agenda – og gå en tur langs havnepromenaden.

Nyd din morgenmad, frokost, middag – og fest – hos os

Bag en skrånende og glasindrammet facade ligger vores restaurant The Harbour i første parket ved havnefronten. Her er du omgivet af vand og levende lysindfald, mens du spiser dagens måltider. Du kan starte dagen med vores morgenmadsbuffet eller brunchtallerkener, som fx byder på nybagt brød, ost, kødpålæg, marmelader, æg, pølser og bacon, yoghurt og friskskåret frugt. Til frokost og aften kan du, både som hotelgæst og sulten forbipasserende, nyde vores a la carte-retter – og råvarerne og smagene på din tallerken er altid fulde af ’saft og kraft’, da vi ændrer menukortet i takt med sæsonerne.

The Harbour har plads til 226 siddende gæster og skaber derfor lyse, festlige rammer for alt lige fra fødselsdage og barnedåb til konfirmationer og bryllupper.

Tæt på storbyens oplevelser og must-sees

Som gæst på Copenhagen Island bor du i gåafstand til Kødbyens hippe spisesteder og pulserende natteliv, Hovedbanegården, Tivoli og CNN-hædrede badespots. Du kan også trække i løbeskoene og lade dem føre dig ad løbestierne langs havnepromenaden.
Copenhagen Island

Elegant designperle med superb beliggenhed ved vandet.

Tivoli entré
Københavns Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden.

Læs mere

Kødbyen

Kødbyen er der hvor størstedelen af byens fødevaregrossister hører til, især kødgrossister, deraf navnet. Side om side med slagterierne ligger restauranter og et pulserende natteliv, som er et mekka for byens hipstere.

Læs mere

Fisketorvet

Fisketorvet Shoppingcenter er beliggende ved havnefronten. Med sine 120 butikker, adskillige caféer og restauranter er centret et af Danmarks største.

Havnebadet

Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad i det centrale København, der tiltrækker alt fra børnefamilier, motionssvømmere til strandløver fra hele byen.

Beliggenhed

Copenhagen ligger ved Københavns Havn og få skridt fra Fisketorvet. Fra hotellet er diverse offentlige transportmidler lettilgængelige.


  • Parkeringspladser tilknyttet hotellet
  • 450 m til Dybbølsbro Station (S-tog)
  • 180 m til nærmeste bus (bus 34, 97N)

Faciliteter og services

  • Gratis Wi-Fi på hele hotellet
  • Aircondition på alle værelser
  • Check-in fra kl. 15.00
  • Check-out før kl. 12.00
  • Express check-out
  • Morgenbuffet på hverdage kl. 06.30-10.30
  • Morgenbuffet i weekenden kl. 07.00-10.30
  • Parkeringsfaciliteter
  • Fitnesscenter
  • Restaurant The Harbour med havneudsigt
  • Hyggelig bar med havneudsigt
  • Elevator
  • 24-timers reception
  • Roomservice alle dage kl. 07.30-22.00
  • Bagageopbevaring
  • Cykel- og biludlejning
  • Møde- og konferencelokaler
  • Businesscenter
  • Selskabsfaciliteter
  • Vaske- og renseservice samme dag
  • Udlån af strygesæt
  • Røgfrit hotel
  • Medlem af Hjertestarter-netværket
  • Morgenvækning
     

Copenhagen Island

Kalvebod Brygge 53
1560 København V, Danmark
Tlf. +45 3338 9600
copenhagenisland@arp-hansen.dk
Besøg hjemmesiden