Storbyshopping i påsken 2024

København er et sandt slaraffenland for de shoppelystne. I hovedstaden finder du oceaner af lækre butikker og masser af hyggelige kvarterer, der byder på skønne shoppemuligheder. Så hvorfor ikke kombinere påskeferien i byen med en shoppetur eller to?!

Shop vilde vintagefund i Pisserenden

Hvis du overvejer at tage et smut til Indre By og Strøget, så snyd ikke dig selv for at dreje om hjørnet ved Kattesundet for at forsætte ned i kvarteret omkring Larsbjørnstræde. Kvarteret, som i folkemunde kaldes "Pisserenden", byder trods det knap så flatterende navn på masser af lækre butikker. Især dig, der er vild med genbrug og vintage, vil i påsken 2024 kunne opstøve nogle geniale fund. En del af butikkerne har været her gennem mange år, og sortimentet er bredt. Det bugner med tøj, tasker og smykker fra svundne tider.

Kombinér eventuelt shopping i København med lidt forplejning i form af pizza eller en god kop kaffe fra én af de mange kaffebarer. Kvarteret er værd at slå sig ned i, også bare for en kort stund for at opleve en helt særlig atmosfære. Et autentisk liv, du ikke støder på alle vegne i hovedstaden.


Københavnershopping på Nørrebro

Ikke kun Indre By byder på skønne områder, når det kommer til årets shoppingferie i påsken 2024. Bevæg dig om på "bagsiden" af søerne og find et væld af unikke butikker. På Nørrebro er Ravnsborggade-kvarteret, Blågårdsgade-kvarteret og området omkring Elmegade værd at kigge nærmere på, hvis du er til små specialbutikker. På Nørrebrogade finder du de mere kendte kæder som Matas, Vero Moda, Moss Copenhagen og SportMaster.

Der er altså noget for enhver smag, og Nørrebro er ikke et helt dumt sted, når den står på shopping i København.

Dronning Louises Bro er et besøg værd i sig selv. Fortovet er bredt, og er solen fremme, kan du med sikkerhed møde københavnerne, der ryster den sidste vinterkulde af sig i den tiltrængte forårssol. Om sommeren agerer den gamle bro for alvor samlingssted for unge som gamle, studerende og turister.


Shoppingcenter i København

København tilbyder heldigvis mange rigtig gode shoppemuligheder, også i regn- og blæsevejr. Påskedagene er nemlig ikke nødvendigvis lig med solstrejf, og skulle I få lyst til at tage en tur i shoppingcenter, findes der op til flere muligheder. Field's er som Fisketorvet et overdækket mekka af butikker. Teenagerne i familien vil med garanti synes godt om et sted, hvor butikkerne ligger side om side og bugner med kendte highstreet-mærker.

Det er generelt let at komme til og fra Københavns mange storcentre. Både Frederiksberg Centret og Field's ligger eksempelvis lige ved metroen. Men ønsker I let at kunne skifte gadestemningen fra Strøget, Købmagergade og Indre By ud med gode indkøbsmuligheder og samtidig få en følelse af storbymagasin, er Magasin og Illum oplagte muligheder.

Uanset, hvor du ønsker at få stillet din shoppelyst, så spørg københavnerne på gaden til råds.

De kender garanteret vejen og de allerbedste steder at gå på shopping i København.

Få flere idéer til årets påskeferie.

Få skarpe tilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af skarpe tilbud og store besparelser på dit næste hotelophold.

Læs mere om tilbud

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene